Petanque
Petanque er en sport, der er det mest udbredte spil af de forskellige genrer af Boules. Petanque stammer fra Frankrig, hvor det er en ekstremt populær sport, der både bliver spillet som et familiespil og som decideret konkurrence sport. Herhjemme er det også blevet meget populært, specielt blandt den ældre del af befolkningen, og sidst i 1990erne og starten af 00erne poppede der petanque baner op overalt i boligområder, ved legepladser og i sommerhusområder. Også petanqueklubber blev dannet rundt omkring i hele landet, og især i weekenderne bliver der spillet ivrigt klubberne imellem. Ved turneringer i Danmark kan der godt være op mod 150 hold tilmeldt, mens der ved de største turneringer i Frankrig kan være flere tusind hold tilmeldt.I petanque spiller man typisk to hold mod hinanden, med to til tre spillere på hvert hold. Man har seks kugler, som skal kastes så tæt som muligt på en mindre bold af træ, også kaldet “grisen”. Man spiller normalt petanque på baner lavet af hårdt sand eller grus, men spilles der for hyggens skyld, kan man også sagtens spille på græs.