Boules
Boules, er en fællesbetegnelse for en række sportsgrene, hvor man kaster eller triller jævnt tunge kugler. Herhjemme er den mest populære form for boules, spillet petanque. Boules spil havde sin oprindelse i Europa og i særdeleshed i Frankrig, Italien og Kroatien, hvor det kan dateres mange tusind år tilbage. Men den dag i dag bliver det stadig spillet meget, især i Frankrig, hvor sommertiden er højsæson for Boules spillere. Boule er fransk for bold, og fælles for alle typer af Boules, er da også, at man har et varieret antal kugler, der skal kastes mod et mål, som typisk er en mindre kugle. De væsentligste forskelle på de forskellige boules regler handler hovedsageligt om overfladerne der bliver spillet på, kugletyper og hvorvidt kuglerne skal trilles eller kastes mod målet.Overfladerne kan være meget forskellige, men er typisk enten græs eller sand. Men der kan også sagtens være speciallavede overflader eller baner på asfalt eller grus. Kuglerne kan bestå af træ, eller trælignende plastic, de kan være hule og lavet af metal som bronze eller stål, eller de kan være lavet af læder og fyldt med ud med andet materiale. Kasteteknikken er en hel videnskab i sig selv, men meget overordnet handler det om at man ved kast, i langt de fleste tilfælde skal foretage dem med underhånd.